Mk 9, 38-43. 45. 47-48
I dag, den seksogtyvende søndag i almindelig tid, takker vi Gud, som frit giver sin ånd til alle mennesker. Gennem Guds frie gave kan mennesker af alle nationer modstå det onde og manifestere hans sande Ånd i deres liv og handlinger. Den første læsning og evangeliet ligner hinanden på mange måder. De minder os om, at Gud frit kan vælge og udruste hvem han vil.
I den første læsning ser vi mænd, der blev i “lejren”, profetere i Guds Ånds kraft. I evangeliet ser vi ligeledes mennesker uden for Kristi disciples fold, der prædiker og uddriver dæmoner både i Helligåndens kraft og i Jesu navn. Derfor ser vi de nidkære og misundelige disciple blive bange og bekymrede.
De var bange for, at disse mænd uden for deres fold, som Herren udvalgte og salvede med sin ånd, var trusler mod deres mission og stilling. Så i stedet for at se dem som medarbejdere i Guds mission, blev de jaloux og foragtede dem. De troede, at Guds ånd og mission udelukkende tilhører dem.
Det er interessant at Moses og Jesus nægtede at give efter for deres disciples frygt, jalousi og ondsindede anmodning om at stoppe dem. Da de selv var fyldt med Guds ånd, forstod de klogt og vidste at disse mænd var ægte. Deres mission er i overensstemmelse med Guds vilje, så alle mennesker kan modtage hans ånd og forkynde den gode nyhed.
Derfor svarede Moses: »Hvis blot hele Herrens folk var profeter, og Herren gav sin Ånd til dem alle.« Mens Jesus sagde til sine disciple: “I må ikke standse ham. Ingen, der udfører et mirakel i mit navn, vil sandsynligvis tale ondt om mig.” Så for Moses og Jesus var det en god udvikling, og de var imod misundelsens og undertrykkelsens ånd.
Så i dag advarer Jakob mod undertrykkelse og uretfærdighed af enhver art mod de svage, de fattige og dem, som Gud frit har udvalgt. Dette er især mod dem, der ikke tilhører vores, gruppe eller klasse. Vi bør ikke kvæle Guds sande ånd, der virker i dem. Vi bør i stedet hjælpe dem til at gøre fremskridt og vokse fysisk og åndeligt.
Der er mange lektioner for os fra dagens læsninger. For det første kan Gud vælge og bruge hvem han ønsker til sin mission. For det andet giver han sin Ånd til opbyggelse af sin kirke. For det tredje kan intet (ikke engang djævelen) stoppe den, som Gud virkelig salver til sin mission. Så når Kristus siger, at: “Helvedes port skal ikke få magt over Kirken” (Matt 16,18), mener han, at Guds Ånd er over hans kirke. Det skal vare så længe, som Gud ønsker.
For det fjerde og vigtigst af alt må vi ikke være jaloux eller misundelige på andres gave. I stedet bør vi se hinanden (især dem, som Gud virkelig har kaldet) som ledsagere i Guds mission.
Det er helt sikkert lidt vanskeligt og svært. Betyder det, at enhver ånd er sand? Bestemt nej, især nu, hvor der er mange falske og selvskabte præster, profeter og ulve i fåreklæder. Der er dog ingen grund til alarm! Alt, hvad vi behøver at gøre, er ydmygt og omhyggeligt at »skelne enhver ånd« (1 Joh 4:1). Kristi standard “på deres frugter skal du kende dem” (Matt 7:16) må følges klogt for at kunne skelne. Også den universelle regel om, at “ikke alt, hvad der glitrer, er guld” skal overholdes omhyggeligt.
Endelig kræver dette visdom, og det er Guds Ånd, der giver denne visdom. Kun de, der er mætte og er føjelige over for Helligånden, kan skelne og skelne mellem den sande og den falske ånd. Så vi må være meget forsigtige med ikke at foragte dem, som Herren frit og sandt har udvalgt og fyldt med sin ånd til opbyggelse af sin kirke.