Ev: Matt 22, 15-21
Det spørgsmål som Jesus får stillet i dag er et meget typisk spørgsmål både når det gælder religion og politik. Hvad svarer du – ENTEN det ene ELLER det andet? Og folket venter spændt for at kunne håne den der skal give svaret, for det er et svar som man kan blive holdt op på, og stillet til regnskab for.
På dansk spørger man: Vil du have pest eller vil du have kolera?
Hvordan skal man vælge? Hvordan skal man svare på det spørgsmål, for man vil hverken det ene eller det andet. Så finder man et politiker-svar. Et svar der kryber udenom og fortæller om det på den ene side og på den anden side.
Vi hører ofte politikere gør det. De bliver spurgt om de vil spare på de syge eller på de ældre, og vi ser dem blive spillet skakmat i TV. I dagens tekst forsøger nogen at spille Jesus skakmat, for nu skal han afsløres.
Skal vi betale skat til kejseren eller skal vi kun tjene Gud? Jesu svar viser os at verden ikke er så enkel. Svaret viser os at vores kristne liv er et liv med nuancer. Det er nuancer som politikere ikke tør afsløre på TV, men det mod har Jesus. Han siger til os: Gå ud og gør begge dele. Giv kejseren hvad der er hans og giv Gud det som tilhører Ham.
Farisærerne forsøger at narre Jesus i en fælde. Men den der forsøger at narre Gud, narrer kun sig selv. De søger at knække sandheden, men bliver mødt af en sandhed de endnu ikke har kendt til. De sætter en ligning op mellem enten og eller, men får både og serveret, fordi visdommen der er hos Gud rækker længere end den visdom der hersker blandt mennesker.
Vi må give noget – give vores skat til kejseren og bringe et offer, for holder vi kun på vores eget og deler ingenting, vil Himmeriget heller ikke blive delt med os. I Danmark har vi ingen kejser og det er nok de færreste som i morgen vil ringe til SKAT og bede om at få et mindre fradrag, så hvordan går vi ud i dag og betaler den skat evangeliet taler om? Hvordan går vi ud og opfylder den ligning af både og, som Jesus taler om?
Vores skat til kejseren betaler vi når vi hjælper nogen som ikke har gjort sig fortjent til det. Vores skat betaler vi når vi passer vores arbejde, vores familie og andre forpligtigelser som ikke umiddelbart har noget at gøre med hverken hellighed eller tro. Vores skat betaler vi også når vi glemmer vores egne planer og i stedet bliver talerør for de der ingen stemme har.
Nej, vores verden er ikke så enkel at vi bare helt kan glemme kejseren og kun tjene Gud. Vi hører om ordensfolk i hele verden, som er kaldet til at bede for os alle. De går til deres værelse eller kirke og beder. De tjener Gud, og det skal vi være glade og taknemmelig for. Men manges liv er anderledes end det, og er stadig gode liv – liv der leves efter Guds planer. Vi må bære vores tjeneste med balance, bede og tale med Gud, men også tjene lidt hos kejseren, som vi med godhed kan omsætte og handle med til menneskers bedste.
Lad os med iver forsøge at forandre verden gennem vores tro, og holde på det der bidrager til en kærlig verden, og i samme ånd bidrage til denne verden, så vi kan give næring til det samfund vi er skabt til at leve i. Dagens tekst inspirerer os til at kigge på balancen i vores liv, så vores tjeneste for Gud giver udbytte og vores skat til kejseren nærer alt på vores vej. For sådan bliver livet her på jorden et både og, frem for enten eller.