Ev: Mark 12, 28b – 34
I dag møder vi Jesus som underviser på tempelpladsen. Han fortæller lignelser, og der bliver stillet mange spørgsmål, som Jesus svarer på. Det er ikke kærlige eller nysgerrige spørgsmål, som stilles for at blive klogere eller lære mere om Gud. Nej, det er spørgsmål som stilles for at fange Jesus i et forkert ord, at sætte ham på prøve, eller finde bevis for at han er en falsk profet.
Mens de forskellige prøver at afsløre Jesus i at være falsk tiltaler de ham ’Mester’, som en hån imod Jesus. Når vi stiller spørgsmål med det formål at afsløre nogen eller lede efter en fejl, en løgn eller sætte dem på prøve, så er det svært at lytte på samme tid. Inde i hovedet leder vi efter det vi kom for. Nemlig for at vi kan blive bekræftet i den idé vi allerede havde hjemmefra. Dermed snyder vi os selv, for at kunne lære noget og udvide vores horisonter.
Det sker tit, at vi ser den slags kommunikation i TV når en journalist og en politiker skal tale sammen. Men det sker sikkert også tit for os, at vi deltager i en samtale, hvor vi tænker mere på hvad vi selv skal sige, end vi tænker på at lytte til den person vi taler med. Måske sker det også når vi taler med Gud. At vi fokuserer på hvad vi vil sige. Det kan være vores problemer, vores forslag til løsninger til Gud, og alt det vi lover Ham vi vil gøre, hvis bare Han vil opfylde vores ønsker. Men lytter vi egentlig til hvad Gud siger til os? Bemærker vi de mennesker som Gud sender ind i vores liv, som støtter os i de svære ting, og andre tegn Gud giver os?
Det er dér alting starter. Det er hos Gud at mennesket blev skabt. Det er hos Gud ordet blev dannet, og lyset blev tændt. Det er hos Gud, at vi blev givet jorden til at herske over, og det er netop med afsæt i alt det første, at Jesu ord lyder til os i dag. At vi må virkelig lytte til det første bud. Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Vi inviteres i dag til virkelig at erkende, at alt begynder dér ved det første bud. Lad os være åbne for at modtage den forståelse uden tanke på, hvad vi selv vil trække fra eller tilføje.
Alt begynder hos Gud. Han er det i vores inderste, som er kærligheden, gavmildheden, tålmodigheden og tilgivelsen. De evner udspringer fra Gud, og ikke fra vores egen styrke. Så når vi elsker, er det Guds kærlighed vi handler med. At tro på Gud er kun værdifuldt, hvis vi handler med kærlighed på en måde, så de, der er mennesker med os, virkelig mærker at de er vores MEDMENNESKER.
Den chance har vi i dag, hvor kollekten går til Missio. Rundt om i verden sidder mennesker og lider i fattigdom langt væk fra Danmark. Missio hjælper i de områder både med mad og tøj, men også med Guds ord. De uddeler Bibler og spreder Guds ord til vores medmennesker, som vi i dag kan vise, at den kærlighed vi har i vores hjerte, er en kærlighed som kommer fra Gud. For sådan står der skrevet at også kærligheden til vores næste er en del af det bud, som står først frem for alt andet. ’Du skal elske din næste, som dig selv’. At elske på vegne af Gud tvinger os til at lytte. Vi må lytte, når et medmenneske har brug for hjælp, og ikke have tankerne et andet sted. Når vi sætter Gud først, kan vi ikke sætte et medmenneske sidst. Gud og kærlighed til vores næste kan ikke skilles ad. De må altid have den samme plads. Når vi evner at høre Gud, der kalder os til at udøse den kærlighed, som Han har fyldt vores hjerte med, vil vi se at vi ikke er langt fra Guds Rige.