Ev: Luk 6, 17.20 – 26
I dag beskriver Jesus en række af menneskelige forhold som vi ønsker at bevæge os væk fra når vi oplever dem i vores eget liv. Han beskriver sult, gråd, fattigdom og de som oplever had. Vi skal ikke opleve sult i mange minutter før vi begynder at tænke på hvordan vi skal mættes. Enhver der har set et andet menneske i gråd, tænker straks på hvordan man kan trøste. På samme måde ønsker vi hverken fattigdom eller had i vores liv.
Nu kan vi lære i dag at alle disse forhold vil vi blive velsignet af Gud. Og ikke nok med det – er vi rige, mætte, glade og oplever andres ros, så er der ingen håb for det evige Guds Rige. Hvad Jesus taler til os i dag, står i fuldstændig kontrast til det vi lærer af samfundet.
I samfundet har vi succes når vi er rige, mætte, glade og anerkendt. Allerede som børn oplever vi at det er det vi skal stræbe efter, for at blive gode børn og endnu bedre voksne. Disciplene som lytter til Jesu ord i Evangeliet velsignes af Jesus. De har ikke opgivet alt i denne verden for at følge ham, men de har opgivet at stræbe efter samfundet definition af succes.
Disciplene har indset og gennem Jesu ord forstået, at mennesket kan være ophøjet og være nær Gud på TRODS af at det ikke har det vi kalder succes i vores verden. Når vi følger Jesus og har en dyb tro på Gud, så bør vores ønsker og håb for vores liv være anderledes end hvis vi kun lever for det liv, vi lever lige nu.
Kun et lille barn kan leve for det liv der foregår lige nu. Det lille barn har ikke noget perspektiv. Det lille barn styres af behov og er afhængig af andre. Vi, som en unge og voksne må leve vores liv på en anden måde, hvor det ikke er impulser der styrer vores valg. Vi må have et andet perspektiv. Et perspektiv som også kan ses med Guds øjne, hvor horisonten er længere end det næste grin eller det næste måltid, og hvor vi måler vores egen værdi i, hvor mange der synes godt om os på sociale medier.
Lad os blive inspireret af evangeliet til at forandre vores perspektiver, og kigge på en horisont der er længere væk end det næste måltid mad. Snart bliver det faste. Det er en tid, hvor mange fokuserer på hvad de skal undvære og hvad der skal skæres fra. Med fasten er det som med evangeliet i dag. Skærer vi kun noget fra for at erstatte det vi havde med tomhed, som kommer det hverken os selv, Gud eller vores næste til gavn. Når vi skærer noget fra, må vi erstatte det med noget større og bedre, for på den måde at vokse i vores tro og gerning. Ikke bare i fasten men også i dag må vi lade os inspirere til at tage vores menneskelige rigdom, mæthed, glæde og anerkendelse og forvandle det til investeringer i at være Guds udsendte. Rigdom her på jorden er en anden valuta end rigdom hos Gud. Sulten i vores mave er en anden tomhed end sulten efter Guds Rige. Anerkendelse her på jorden må ikke forveksles med kærlighedsbuddet, og vores samfunds afgrænsning af glæde kan ikke måle sig med den frydefulde lykke, der i evangeliet beskriver lønnen i Himlen. Lad os med den tanke gå ud som disciplene med sult, gråd, fattigdom og forkynde Jesu ord gennem vores plads i samfundet, og acceptere at nogen er imod os.