En større flok mænd var forsamlet foran Himlens port, hvorfor Sct. Peter havde en travl dag med at sortere i hvem, som måtte få en plads i Himlen, og hvem som måtte vende om og gå skuffet derfra. Så han fik en idé. Sct. Peter ville opdele mændene i 2 grupper for nemmere at tage stilling. Han sagde derfor til mændene: ’I skal nu lave to rækker foran porten til Himlen. I den ene række vil jeg se de retfærdige og hellige og succesfulde i den anden række vil jeg se de som i livet på jorden var skyldnere, angstfulde og syndere’. Med det samme stillede alle mændene sig i rækken for synderne. Kun én mand stod helt alene i rækken for de succesfulde. Så Sct. Peter hånede den lange række af angste mænd, som ikke havde udrettet meget i deres liv, og i sin iver pegede han på den ensomme mand og sagde: ’Min gode mand, vis dine medbrødre med hvilken værdighed du har levet dit liv. Sig dem hvorfor du har stillet dig i denne række!’ Men manden svarede beklemt: ’Det var min mor, som sagde jeg skulle stå her fordi jeg sagde hverdag rosenkransen og bad til hende som min Mor.
Jomfru Maria er mor – mor til Jesus og det har helt sikkert været en svær opgave, og til tider en svær byrde at løfte. Biblen fortæller ikke meget om, hvilke tanker Jomfru Maria gjorde sig om sin egen rolle i verdenshistorien, og ej heller meget om hvad hun måtte have tænkt om sin søns gerninger. Som i min lille historie har vi dog alligevel fornemmelsen af, at Maria ikke blot bøjede sig i støvet for sin søn, men som enhver anden mor også gav ham formaninger og ordre, og at Jesus så godt som muligt prøvede at leve op til sin mors idealer om en god søn. Det var fx Maria som bad ham hjælpe brudeparret i Kanaen, og således adlød han.
I Kanaen pegede Jomfru Maria på Jesus og sagde til tjenerne: ’Gør som han siger til Jer’, og således sidder hun sikkert også i dag, og peger på os alle fra sin plads i Himlen og siger ’Gør som han siger til Jer’. Ja, vi behøver ikke stille spørgsmål, men vise tiltro ligesom den beklemte mand i min historie. Vi kan også svare Sct. Peter, når vi står ved Himlens port: ’Min mor bad mig stå her – Guds Moder’. Igen og igen har vi nemlig bedt om hendes forbøn, når vi siger: ’Hellige Maria bed for os syndere nu og i vor dødstime’.
I dag fejrer vi Jomfru Marias optagelse i Himlen. Vi fejrer at hun kom
dertil med både legeme og sjæl, og således beviste hun for os, at Himlen findes, og at der er håb for os alle. Gennem sin opstandelse gav hun os vished, og tog en del af vores angst for hvad der venter os. Hun sidder højt oppe og alligevel tæt på os og ser til, at vi alle værner om både vores legeme og sjæl, således at vi er rede til at følge hende og ligeledes få del i opstandelsen.
Mon ikke hun hver dag glædes over, hvert et skridt vi tager nærmere Gud, og overvinder den angst vi har for at følge Hans planer. Mon ikke hun også føler smerte, når hun ser vores afmagt, fordi hun selv genkender den følelse da livet voksede i hende, og det kun langsomt gik op for hende, hvad hun var kaldet til. Ja hun glædes og smertes, ganske som en mor føler for sit barn – glædes når barnet udvikles og går nye veje, og smertes når barnet alligevel ikke får succes.
Dagens tekst og fest for Jomfru Marias optagelse i Himlen inviterer os til, at glædes over det klare bevis vi har fået for Himlens eksistens, men vi inviteres også til eftertanke. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi kommer gennem livet for derefter at møde Sct. Peter. Jomfru Maria kom til Himlen uplettet, og det forventes næppe af nogen af os, men vi kan alligevel gøre vores bedste og på den måde ankomme med færrest mulige pletter på både vor sjæl og vort legeme. Da vil vi kunne vælge rækken for de med succes, og ikke bare fordi vores mor siger vi skal, men af rent hjerte, og da vil portene åbnes op.
Som vi fejrer vores kirkens fest, Må vores Mor Maria velsigne os og beskytte os . Tillykke med festen.