Joh 18, 33 – 37
Kristus Kongens højtidelighed markerer den endelige afslutning på kirkens almindelige tid. B år. I dag anerkender og tilbeder vi Kristus som kongernes Konge, herrernes Herre og begyndelsen og enden Alfa og Omega.
I sit “motu proprio Mysterii Paschalis” gav pave Paul VI fejringen en ny titel: “Iesu Christi universorum Regis” (Jesus Kristus, universets konge). Han flyttede også festen til den sidste søndag i den liturgiske kalender og forvandlede den fra en fest til en “højtidelighed”.
Både vores første og anden læsning vidner om Kristi herredømme. Daniel profeterede om Kristi evige og fredelige styre. Han identificerede Kristus som “Menneskesønnen”. Mens Johannes kaldte ham: “den førstefødte af hele skabningen … Alfa og Omega.” Begge læsninger minder os også om, at Kristi rige skal være fredens, retfærdighedens, kærlighedens og sandhedens.
I dagens evangelium korsfæstede Pilatus og jøderne uvidende Kristus, deres konge. De tog ikke imod den sandhed Kristus forkyndte om sit rige. I stedet forhærdede de deres hjerter og troede, at alt ender her på jorden.
Ligesom Pilatus og hans medarbejdere bliver nogle af os bedraget af det vi ser i denne verden. Det vil sige ved at tro på, at
alt ender her på jorden. Sandheden er imidlertid, at denne verdens rige vil forgå, men Kristi rige vil vare evigt.
Et af dagens fejringens vigtigste mål er at anerkende og tilbede Kristus som universets konge. Vi må tillade ham at regere i vores liv. Hvis han regerer i ethvert hjerte, ville vores familie, samfundet og hele vores verden være et bedre sted.
Så dagens fejring udfordrer os til at stille os selv dette grundlæggende spørgsmål: “Er Kristus regerende i mit liv? Dagens fest vil ikke være til nogen nytte, hvis vi ikke har givet Kristus en chance for at regere i vores liv, i vores familier, i vores menigheder og hele vores verden.
Dagens fejring kalder os også til at sikre, at Kristus, kongen, er vores rollemodel. Han bør være et forbillede for alle konger, herskere og ledere. Han bekymrer sig, elsker og lever i fred med sit folk. Han regerer ikke med militær magt eller økonomisk styrke. I stedet er han en god hyrde.
Som kongernes konge er Kristus en retfærdig dommer, en barmhjertig konge. Han er en konge, der behandler sine folk som brødre og venner. Han er tæt på, og vi behøver ikke nogen særlig protokol for at få fat i ham. Lad os i dag slutte os til salmisten og proklamere: “Herren er konge, med majestæt klædt.”