Ev: John 6, 41 – 51
I flere af søndagenes evangelier har vi gennem tiden hørt om hvordan Jesus begår synd mod loven. Han siger han er Guds Søn. Han spiser med urene hænder. Han rører ved urene syge mennesker. Han helbreder under sabbatten. Listen over den slags synder er lang. I dag siger han: ’Jeg er det brød der kommer fra himlen!’ Og jøderne skumler over ham. De tror ikke hans ord, for de sætter hans ord op mod loven, og finder at det Jesus lærer dem er imod deres lov.
Da Gud sendte Helligånden til os mennesker blev vi i stand til at forså Jesu ord på en ny måde. Hans ord er ikke længere bare imod loven. Hans ord kan vi ikke se på som en synd, for ved Guds hjælp forstår vi nu, og erkender at Jesus er Guds Søn, og at de mirakler og den visdom han deler med os i Evangeliet er et udtryk for hvad Gud er i stand til, og samtidig et billede på hvor lille betydning menneskets begrænsede tanker har i Guds perspektiv på denne verdens muligheder.
Igen i dag taler Jesus til os om det brød der kommer ned fra Himlen. Om hvordan de der spiste manna fra himlen er døde, og hvordan de der tager del i livets brød, vil få det evige liv. Han taler om hvordan manna kun mætter vores mave i kort tid, mens livets brød fylder det tomrum, der er i vores sjæl. Hvordan livets brød – altså troen på Gud og viljen til at følge Guds ord – er en helt anden type kilde til mæthed. Det er en mæthed som fylder vores tørstende sjæl.
At mætte vores sjæl kræver noget af os. Vi kan bare se på Abraham. Han var barnløs, men fik så barn i en høj alder. For at følge Guds ord måtte han bryde op og forlade det sted han boede. For at følge Guds vilje måtte han sige ’ja’ til at ofre sin egen søn. Abraham gjorde mange ting der var imod sund fornuft og imod de erfaringer han havde gjort gennem livet, men han gjorde det fordi Gud kaldte.
Med dagens tekst kan vi i dag reflektere over hvor meget vi er villige til at ændre på i vores liv, for ikke kun at blive mætte i maven her og nu, men også blive mætte i vores sjæl, sådan som Abraham hele livet stræbte efter. Det kræver at vi beder til Gud om at Helligånden vil fylde os med modet til at bryde op og bryde ned, for at vi kan gå nye veje.
Med helligåndens frugter kan vi blive i stand til det. Helligånden giver os nådegaverne så vi kan elske, og have glæde i os på trods af problemer og lidelse. Og så vi kan have fred i vores sjæl og fyldes af tålmodighed, godhed, troskab, mildhed. Med disse egenskaber fra Helligånden og ved Guds hjælp bliver mennesket rede til at møde alle former for udfordringer gennem livet.
Hele kapitlet i Johannes evangeliet som dagens tekst kommer fra handler om livets brød. Jesus taler om forskellen på manna og livets brød. Jesus er livets brød. Han er grundstenene i brødet. Han er melet, han er olien, han er vandet. Han er varmen i ovnen. Han er brødet i vores liv – altså den kerne hvorfra alt udgår. Han er brødet der gik i døden for os.
Han er det brød der kom ned fra himlen fordi han blev født, levede blandt mennesker og veg ikke fra vores side, da man krævede hans liv. Han brugte ikke sin magt. For at forstå hvordan Jesus er brødet – altså kernen i vores liv, må vi gøre som Abraham. Vi må vove at miste kontrollen over vores fremtid, og i stedet vise den åbenhed som Gud belønner når vi loves det evige liv.